DANCORE Dag

Den seneste vinters stormfloder viste, at Danmarks kyster er sårbare. Kampen mod vandmasserne blev kraftigt dækket af medierne mellem jul og nytår og i starten af januar 2017. Udlægningen af mange kilometer oversvømmelsesbeskyttelse i 
kamp mod tiden gav gode billeder!
 
Den væsentligste grund til, at vi er så sårbare, når vandstanden stiger, er, at vi har bygget i lavtliggende og oversvømmelsestruede områder, og vi bygger fortsat i lavtliggende områder, også selvom rapporter fra Teknologirådet helt tilbage fra 2004-2005 godtgjorde, 
at risikoen for oversvømmelser i fremtidens klima vil stige drastisk.
 
DANCORE-dagen den 27. oktober 2017 sætter denne gang fokus på, hvad fremtidens klima vil bringe i de kystnære områder. Hvad så man i Teknologirådets arbejde ville ske i fremtidens klima? Hvordan gik det så, og hvorfor gik det, som det gik?  Oversvømmelsesfaren skal håndteres i praksis, og der vil være forskellige indlæg om, hvordan man har valgt at gribe det an rundt om i Danmark.
 
Arrangementet er gratis og vil blive afholdt på DTU i Lyngby.

Tilmelding foregår via DANCORE’s hjemmeside her:

http://www.dancore.dk/dancoreday17/registration.html

Sidste frist for tilmelding er den 20. oktober 2017.

Tidspunkt

fre 27 okt 17
9:30 - 16:00

Kontaktperson

http://www.mek.dtu.dk/Kalender/Arrangement?id=36fc91cb-edb8-4379-8cbd-6c8dd97caafa
22 NOVEMBER 2017