At give deltagerne praktisk erfaring med eksperimentelle metoder til bestemmelse af mekaniske deformationer og spændinger.

• Redegøre for værdien af at foretage eksperimenter, og for den rolle eksperimenter spiller ift. hhv. computersimulering af numeriske modeller, og rent teoretiske analyser.
• Redegøre for standardmetoder til eksperimentel bestemmelse af mekaniske deformationer, spændinger, samt for disses fordele, ulemper og begrænsninger.
• Redegøre for formålet med konkrete eksperimenter, og konkludere passende og afbalanceret ud fra resultaterne.
• Demonstrere praktisk erfaring med anvendelse af et udvalg af eksperimentelle metoder til bestemmelse af mekaniske deformationer, spændinger og materialedata.
• Benytte de beregnings-procedurer og -programmer som knytter sig til analysen af eksperimentelle resultater, for et udvalg af eksperimentelle tekniker.
• Arbejde sammen med andre om udførelse af et eksperiment, herunder bidrage aktivt til at eksperimentet bliver udført i det givne tidsrum, og med udbytte for alle.
• Sammenholde forsøgsresultater med teoretiske forudsigelser, og give forklaringer eller hypoteser for evt. afvigelser.
• Udfærdige skriftlige forsøgsrapporter som er strukturerede, fyldestgørende, kortfattede, klare, kritisk vurderende / konkluderende, og i øvrigt i overensstemmelse med god skik for skriftlig fremstilling indenfor fagområdet.

Måling af felt-deformationer vha. stereo-optiske metoder og holografisk interferometri, måling af tøjninger med én- og treaksede strain gauges, bestemmelse af spændinger og måling af mekaniske materialedata for metaller og fiber-armerede kompositmaterialer vha. trækprøvemaskine. Bestemmelse af svingningers karakteristika vha. strain gauges, holografisk interferometri samt Fourier-baseret modalanalyse med impulshammer og accelerometre.

Studerende optaget på kandidatretningen Konstruktion og Mekanik har fortrinsret til kurset.