Forskningsbaseret rådgivning

Forskningsbaseret rådgivning

Forskningsbaseret rådgivning og sektorudvikling:

DTU Mekanik udfører forskningsbaseret rådgivning som en del af United Nations Environmental Program (UNEP) indenfor området miljørigtig konstruktion. Aktiviteterne omfatter udvikling og implementering af fremgangsmåder og værktøjer. Der er en mulighed for, at der kan laves en aftale med den danske Miljøstyrelse om samme emne.

DTU Mekanik har i de seneste to år implementeret forskningsbaseret rådgivning indenfor materialelevetidsvurdering for termiske kraftværker, især biomassefyrede kraftværker, efter DONG Energy og Vattenfall har outsourcet deres materiale-ekspertise til tredje part. Fagområdet løftes af tidligere DONG Energy og Vattenfall ansatte, som dels er ansat på DTU Mekanik og dels i en nyetableret virksomhed.

DTU Mekanik deltager aktivt som et af kerne-institutterne i udviklingen af et nyt center, Defence DTU, der blandt andet har til formål at tilbyde Forsvaret forskningsbaseret rådgivning og myndighedsbetjening på tværs af DTU.

Instituttets medarbejdere vil fortsat bidrage direkte til forskningsbaseret rådgivning i forbindelse med særlige sager som undersøgelse af IC4-togenes bremseegenskaber for DSB, og indirekte ved samarbejde med andre institutter på DTU samt IPU, GTS-institutterne DTI, DHI og FORCE Technology.