MEK institutdirektør fejrer 40 års jubilæum

fredag 26 feb 10
|

Den 1. februar har Professor Preben Terndrup Pedersen, institutdirektør for Institut for Mekanik, Energi og Konstruktion (MEK), tjent staten i 40 år.

Preben Terndrup Pedersen blev ingeniør fra DTU i 1966 og opnåede Ph.d. graden i 1969. Han fik det første ingeniør job hos Forsvarets Forskningstjeneste, men vendte tilbage til DTU i 1967 som forskningsassistent inden for faststofmekanik.

Spændende poster som Research Fellow ved Harvard University og forsker på Det Norske Veritas lokkede i 1971 den unge forsker til udlandet. Men to år senere vendte han tilbage til Danmark og blev som 32-årig udnævnt til professor på DTU.

Fra 1992 var han leder af fagrådet for maskinteknik og i 2001 stod professoren i spidsen for etableringen af MEK, som han leder i dag.

 

Gennem en lang og produktiv forskerkarrierer på har Preben Terndrup Pedersen skabt mange vigtige resultater indenfor maritim teknik. Hans forskning i maritim sikkerhed betegnes som banebrydende og han har publiceret mere end 100 videnskabelige artikler. Samtidig har han været vejleder for 30 Ph.d. studerende og er en populær underviser. I 2006 fik MEK-professoren bevis for sin internationale anerkendelse. Han blev hædret med The Davidson Medal af The Society of Naval Architects and Marine Engineers i USA.

 

Preben Terndrup Pedersen har tæt kontakt med erhvervslivet og han har gennem tiden arbejdet for en række komiteer, bestyrelser, råd og fonde. På MEK har han skabt et inspirerende erhvervsrettet forskningsmiljø. Et miljø som tiltrækker fremtrædende forskere både nationalt og internationalt.

 

Preben Terndrup Pedersens jubilæum fejres med en reception fredag d. 2. februar kl. 14.00 på Institut for Mekanik, Energi og Konstruktion i lokale 009, bygning 414 på Nils Koppels Allé i Kgs. Lyngby.

 

Læs om Preben Terndrup Pedersen og Emma Mærsk. Klik her    Kilde: DYNAMO

Få mere information om Preben Terndrup Pedsersen, bl.a. hans CV. Klik her

 

 

Yderligere information og foto: Kontakt Kommunikationsmedarbejder Laila Zwisler på 45 25 14 22 eller lz@mek.dtu.dk

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.