Foto: Colourbox

Fra røg til dårlig fisk: DTU-studerende finder nye anvendelser for sensorteknologi

onsdag 07 jun 17

Kontakt

Thomas J. Howard
Lektor
DTU Mekanik
45 25 47 41
En sensor, som kan registrere røgudvikling, kan også bruges til at måle selv den svageste lugt af dårlig fisk. Det var hvad et hold af studerende med den nystartede virksomhed, Fishent, fandt ud af.

Holdets ide og forretningsmodel blev kåret som vinderen af Spin Out Day fredag d. 26. maj, og udover de 50.000 kr. som præmien bestod af, skal hele holdet også til Berkeley University for at deltage i en innovationscamp.

Sensorteknologi har mange anvendelsesmuligheder

Kan man bruge sensorteknologien fra en røgdetektor til andet end at spore røg? Det var den opgave som holdet bag Fishent fik på kurset Innovation og produktudvikling, og som endte med udviklingen af en prototype til brug på fiskeauktioner. Prototypen fungerer ved at man sætter en kasse fisk ind, og så måler sensorerne på fiskelugten og – kvaliteten. Holdet har udviklet deres helt egen software til analyse af de data som sensorerne opsamler, en software som bruges til at klassificere fiskens kvalitet. Vurderingen af fiskenes kvalitet ender så med en label med et tal som fortæller hvor mange dages holdbarhed man kan regne med.

Kurset Innovation og produktudvikling er et kandidatkursus på DTU, hvor de studerende udvikler virksomheder ud fra forskellige teknologiløsninger og patenter. Hvert forår slutter kurset med Spin Out Day, hvor alle teams præsenterer deres nye virksomheder for repræsentanter fra erhvervslivet. Thomas Howard, lektor og innovationskoordinator på DTU Mekanik, er kursusleder og underviser sammen med Jakob Bejbro Andersen.

Svar på et problem i fiskeindustrien
Den nystartede virksomhed har allerede fået en positiv reaktion fra fiskeindustrien. Problemet i fiskeindustrien er nemlig at det kan være svært at vurdere præcist hvor lang holdbarhed fisken kan have i praksis. Det afhænger ikke bare af hvor lang tid siden den er fanget, men også hvordan den er blevet opbevaret inden den er kommet på auktion. Jo flere dages holdbarhed fisken har tilbage, jo bedre pris kan forhandlerne få for den – og derfor er en præcis måling af det guld værd.

”Vi har været i kontakt med Hirtshals fiskeauktion,” fortæller Alina Ciobanu, CEO og Strategic partnerships & customer acquisition i Fishent, ”og også Hanstholm og Gilleleje fiskeauktioner. Vi fik den rigtig gode feedback, som vi havde håbet på, og det bekræftede os i den vej som vi har valgt for vores projekt. Når jeg siger god feedback, så mener jeg i forhold til den værdi som vores produkt kan skabe på fiskemarkedet, både i Danmark og globalt.”

I alt 33 nye virksomheder præsenterede deres grundlæggende ideer og forretningsplaner til Spin Out Day i DTU Skylab. Kategorierne var DTU Homegrown, Data and IoT Technology, Energy and Sustainability, Sensors and Diagnostics, Home and Health Technology og Process Technology.

Fishent Fishent 
 Konstruktion af prototypen.  Prototypen fungerer ved at man sætter kassen med fisk ind på pladen under sensorerne som er placeret i den øverste boks.

Fishent består af:
Alina Ciobanu (CEO, Strategic partnerships & customer acquisition) - Computer Science and Engineering

Teresa Steiner (CFO, Finance & Sales) - Mathematical Modelling

Louise Thorup (CBO, Business development)  - Design and Innovation

Sean Meyer (CTO, Software development) - Digital Media Engineering

Sigur Klasson (CPO, Branding & Product development) - Product development


Billeder fra Spin Out Day 2017

Spin Out Day 2017
 Spin Out Day 2017
 Spin Out Day 2017
 Spin Out Day 2017

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.
http://www.mek.dtu.dk/nyheder/2017/06/fra-roeg-til-daarlig-fisk?id=bbb44b07-fd2d-4c25-b88d-11c6359af5f2
22 NOVEMBER 2017