Foto: Colourbox

Dansk måleudstyr i verdensklasse

fredag 01 dec 17
|
af Morten Andersen
Virksomheden Germann Instruments leverer måleudstyr til byggeri verden over. Grundlaget blev skabt på DTU.

Germann Instruments sælger udstyr til test af betons kvalitet over hele verden. Det hele startede i 1970’erne på Danmarks Ingeniørakademi, DIA, som i 1995 blev en del af DTU. På akademiet arbejdede en forskergruppe ledet af professor Herbert Krenchel – ja, han er også manden bag Krenitskålen – og docent Ervin Poulsen med beton. Sammen med civilingeniør Peter Kierkegaard-Hansen udviklede de en metode til måling af betons trykstyrke.

"Vi samler instrumenterne, men produktion af delene er lagt ud til 10-12 underleverandører, som alle er små og mellemstore danske virksomheder."
Claus Germann Petersen, adm. dir., Germann Instruments

Betonens trykstyrke er afgørende for, hvornår det er forsvarligt at fjerne formene omkring den nystøbte betonstruktur. At fjerne formene for tidligt kan naturligvis være katastrofalt, men omvendt vil man helst ikke vente unødigt længe, fordi det vil forsinke byggeprocessen. Kort sagt er det mange penge værd nøjagtigt at kunne bestemme det optimale tidspunkt.

De danske ingeniørers metode går ud på at indstøbe et antal stålskiver i betonen under opførelsen. Efter størkningen trækker man i skiven med en donkraft. Gradvist øger man trækstyrken, indtil betonen giver efter. Den kraft, som skal til for at nå dette punkt, kan korreleres direkte til betonens trykstyrke.

Patent kom i arbejde

Metoden til at måle trykstyrken af beton fik navnet LOK-test. Navnet henviser til det gamle danske ord ’lokning’, som betyder at skabe et hul i en plade ved at have en matrice under pladen og et stempel kommende ovenfra.

Peter Kierkegaard-Hansen tog patent på metoden. Han manglede imidlertid et apparat, der kunne udføre målingerne ude på byggepladserne. Det blev udviklet af akademiingeniør Claus Germann Petersen, der var udgået fra akademiets maskinretning.

Sammen stiftede de virksomheden Germann Instruments og satte instrumenterne i produktion. Det var i 1974. Claus Germann Petersen købte senere Kierkegaard-Hansen ud og har siden været eneejer.

Ud over den oprindelige LOK-test udviklede Claus Germann Petersen en afledt metode til situationer, hvor der ikke er støbt stålskiver ind ved opførelsen. Her borer man et hul i betonen og indsætter en stålring, som ekspanderes, hvorefter man kan måle på samme måde som ved LOK-test. Denne metode kaldes CAPO (fra ’Cut And Pull Out’). Begge målemetoder er blevet anvendt til at kontrollere dæklaget på Storebæltsbroen.

Skærer måneder af byggeprojekter

Tre alvorlige ulykker i USA og Canada, hvor forme var blevet fjernet for tidligt med tab af menneskeliv til følge, betød, at der især var stor lydhørhed over for den nye metode på det nordamerikanske marked.

I alt har Germann Instruments gennem årene solgt ca. 8.000 apparater til Canada, hvor LOK-test er anvendt på flere end 800 store byggeprojekter.

”Canadierne har fortalt os, at de kan skære et par måneder af et typisk byggeprojekt. Med LOK-test, som de kalder for ’the holy grail’ er de sikre på, at betonen er stærk nok, og behøver ikke vente på, at den hærder yderligere. Denne besparelse i tid svarer til mellem tre og fire mio. dollar på et typisk projekt,” fortæller Claus Germann Petersen.

Med andre ord har LOK-test-metoden givet en samlet besparelse på ca. tre mia. dollar – alene i Canada. Dertil kommer sparede økonomiske og menneskelige omkostninger, ved at ulykker er blevet forebygget.

Også i USA blev virksomheden populær. Bl.a. har Claus Germann Petersen gennem mange år været medlem af den relevante arbejdsgruppe under American Concrete Institute, og for et par år siden kom det definitive ridderslag, da han blev samarbejdspartner for det amerikanske National Institute of Standards and Technology (NIST), der er verdens førende institution for måleteknik.

Illustration: Marianne Rom Andersen   

Den ene metode, LOK-testen, blev i årene op til 1975 udviklet på Danmarks Ingeniørakademi, som senere blev en del af DTU.

En stålskive indstøbt i betonen trækkes imod et modhold placeret på overfladen. Under udtrækningen bliver betonen mellem skiven og modholdet trykket i stykker.

Den maksimale udtrækskraft er et direkte mål for de koncentrerede trykspændinger (markeret med gule pile).

Det er årsagen til den meget snævre korrelation mellem udtrækskraften og betonens trykstyrke. 

 Illustration: Marianne Rom Andersen  

 LOK-testen forudsætter, at der indstøbes stålskiver i betonen under opførelsen af en konstruktion.

Til brug for situationer, hvor man vil bestemme trykstyrken af beton i en konstruktion uden indstøbte stålskiver, videreudviklede Germann Instruments metoden. Her skærer man et hul ned i betonen – en såkaldt skåret recess – og ekspanderer en stålring, hvorefter man kan måle trykstyrken på samme måde som ved LOK-test.

Denne metode kaldes en CAPO-test (Cut And Pull Out-test).

Illustrationer: Marianne Rom Andersen, DTU.

 

Mange danske underleverandører

I seneste regnskabsår omsatte Germann Instruments for 30 mio. kr. og havde et overskud på 18 mio. kr.

Syv medarbejdere er beskæftiget i Danmark. Claus Germann Petersen understreger samtidig, at virksomheden bidrager mere til samfundsøkonomien, end omsætningen og medarbejderstaben i Emdrup umiddelbart fortæller:

”Vi samler instrumenterne, men produktionen af delene er lagt ud til 10-12 underleverandører, som alle er små og mellemstore danske virksomheder. På den måde er vi med til at skabe yderligere vækst og beskæftigelse i Danmark. Jeg har det fint med, at både vi selv og vores underleverandører betaler skat her. Bl.a. skal der jo gerne være skattekroner til at finansiere forskningen på DTU, som vi selv har nydt godt af flere gange!”

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.