Foto: Lisbeth Lassen

En sjov aften i forskningens tegn

torsdag 27 apr 17

Kontakt

Sebastian Aagaard Andersen
Ph.d.-studerende
DTU Mekanik
45 25 48 03

Kontakt

Christian Lundgaard
Ph.d.-studerende
DTU Mekanik
45 25 42 44

Kontakt

Grethe Winther
Lektor
DTU Mekanik
45 25 47 55
Gæster i alle aldersgrupper, fra småbørn til bedsteforældre, fik rig mulighed for at folde deres teknologi- og forskningsfascination ud da DTU afholdt Forskningens Døgn tirsdag d. 25. april. Rigtig mange både voksne og børn var forbi DTU Mekaniks aktivitet med 3D-print og topologioptimering, eller de hørte lektor Grethe Winthers foredrag om metaller og hvad der sker med dem når vi tager dem i brug.

Når forskellige materialer går i stykker
Vi kender alle til metal i vores produkter i hverdagen fordi materialet har så bred en anvendelse, lige fra pincetten på badeværelset til containerskibet i havnen. Grethe Winthers foredrag, ”Metallers styrke ligger i deres indre”, handlede netop om metallers egenskaber, hvorfor man vælger at bruge dem og ikke andre materialer, og hvad der egentlig sker inden i metallerne når vi tager dem i brug.

Bulbasaur tager 9 timer om at vokse frem
Eller nærmere, det gør den i hvert fald når den bliver til i en Ultimaker fra Fablab. Her havde Sebastian Aagaard Andersen, som er videnskabelig assistent på DTU Mekanik, sat 3D-printeren i gang med at printe emnet allerede ved 13 – tiden samme dag. Så kunne mange interesserede besøgende følge med i hvordan 3D-printereren lod Bulbasaur vokse frem lag efter lag, mens de fik svar på alle deres spørgsmål og ny viden om teknologiens mange muligheder. Ph.d. studerende Christian Lundgaard fortalte om hvad man kan med topologioptimering, som er en metode til at beregne hvordan man kan fordele materialet i en konstruktion sådan at den fungerer bedst muligt, f.eks. under de belastninger som den udsættes for.

Er du gymnasieelev og vil du lære noget om 3D – print, så kom til vores SRP-øvelse

Fablab, som er en del af instituttet DTU Mekanik, formidler også viden om 3D-print teknologien i andre sammenhænge end til Forskningens Døgn. Hvis du er gymnasieelev og er interesseret i en SRP-øvelse i 3D-print som foregår i efteråret, så stiller DTU Mekanik øvelsen ”Design med 3D-print” til rådighed i forbindelse med DTU’s tilbud om SRP-øvelser.

Under øvelsen vil man få viden om hvordan 3D-print teknologien dækker de tekniske fagområder design, modellering og fremstillingsmetoder. De deltagende elever vil få en grundlæggende forståelse af de sammenhænge som bygger på mekanisk indsigt baseret på matematik og fysik.

Tilmeldingen til øvelsen ”Design med 3D-print” åbner i efteråret. 

Fotograf: Lisbeth Lassen  Fotograf: Lisbeth Lassen
 Fotograf: Lisbeth Lassen  Fotograf: Lisbeth Lassen

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.