Studerende styrer en fabrik med 70.000 legoklodser

tirsdag 16 maj 17
|

Kontakt

Martin Løkkegaard
Ph.d.-studerende
DTU Mekanik
45 25 56 35
Legobiler hjælper studerende til at forstå kompleksiteten i modulær produktion og produktudvikling. De bliver klædt på til den virkelighed, der venter på den anden side af studierne.

By Mie Borggreen Winther

Der er nok ikke mange kurser på DTU, hvor de studerende løber op og ned ad auditorietrapperne midt i undervisningen. Eller som har deres helt egen valuta. Det er dog tilfældet i kurset ’Technology Platforms and Architectures’ på DTU Mekanik. Kurset er af den teoritunge slags, hvor grundstenene er modulær produktudvikling, produktion og procesoptimering. Når teori skal omsættes til praksis, kræves der – foruden et produkt – både kunder, leverandører og en up and runningfabrik. Går noget galt, kan det blive en dyr affære.

Men hvordan giver man så sine studerende et indblik i den virkelighed, de uddanner sig til? Man sætter dem til at lege med legoklodser. Ph.d.-studerende Martin Løkkegaard, som er tilknyttet kurset som hjælpelærer, fik inspiration fra et sommerkursus på Massachusetts Institute of Technology (MIT) i 2016, hvor et simulationsspil med legobiler indkapslede fabrikkens cyklus. Og den sidste torsdag i marts fandt første prøvekørsel af ’The Modularization Challenge’, som han kalder det, sted i en DTU-version.

Photo: Mikal Schlosser

Det er overskyet og regnfuldt, da de studerende møder ind til kurset i bygning 421 klokken 8.00. Kaffe er en nødvendighed for at få undervisere og studerende ud af starthullerne, men inden længe lægger en summen af forventningsfulde stemmer sig som en monoton underlægningsmusik til Martin Løkkegaards præsentation af dagens program. Kurset tæller 80 studerende, og i grupper på otte-ti personer skal deltagerne lave et hold med særlige rollefordelinger: En leverandør, en kunde, en fabriksleder og resten som fabriksarbejdere.

"At gøre det til et spil er en interessant læringsform."
Professor Niels Henrik Mortensen, DTU Mekanik

I tre runder á 30 minutter får de studerende nogle produktionsopgaver, som skal løses med henblik på at skabe profit. Ved at sælge deres produkt til kunden tjener de penge til at kunne købe flere dele hos leverandøren og dermed øge både produktion og omsætning. Kursets lektor, professor Niels Henrik Mortensen, ser spillet som en mulighed for at give de studerende en fornemmelse for produktion i den virkelige verden – og knap så tørt.

"At gøre det til et spil er en interessant læringsform, frem for altid at se på powerpoint-præsentationer," siger han.

Der har også været tale om at rykke spillet frem til den første kursusgang, når der starter et nyt hold i februar 2018, men der er på nuværende tidspunkt ikke lavet aftaler om, hvorvidt spillet skal afprøves igen inden da.

Photo: Mikal Schlosser

Ikke helt kaos

Intet mindre end 70.000 klodser – sirligt opdelt i former, farver og formål – skal der til, for at de studerende kan producere under hele spillet uden problemer. Under første runde går Martin Løkkegaard rundt og observerer løjerne med et smil. Det er dog ikke kun de studerende, som skal have hands on-erfaring; også professor Niels Henrik Mortensen er henvist til en bærbar computer, hvor han som kunde skal ajourføre alle leverancer fra sit hold.

I første runde er produktionen høj. Det havde han også forventet, fortæller Martin Løkkegaard, fordi de studerende kun skal producere én type bil. Alle bilernes chassiser får et serienummer hos leverandøren, som skrives ind i et Googleregneark sammen med tidspunkt for salg til fabrikken. Her bruges den til formålet udviklede valuta, modularization money, når fabrikken skal indkøbe undervognsmoduler. Fabrikslederne står imidlertid for at notere start- og sluttidspunkt på produktionen af det enkelte serienummer, og når bilerne er færdigbyggede, bliver de med høj fart fragtet ned ad trapperne til en kunde, der skal købe de færdige produkter – hvis de altså er korrekt samlet. Et af benspændene ved spillet er, at de studerende mister penge, hver gang kunden finder fejl på produkterne. Omvendt kan de også tjene gode penge på at levere et bestemt antal biler ad gangen og på den måde strategisk øge deres profit ved at tilrettelægge produktionen i en bestemt rytme. Første runde starter godt.

"Det går efter planen, det er ikke helt kaos. Jeg synes, de studerende har taget godt imod det. Der er et godt engagement, og det er næsten det vigtigste," mener Martin Løkkegaard.

Photo: Mikal Schlosser

Komplekst at følge med
I runde to bliver det straks sværere, da de studerende skal producere tre forskellige typer legobiler med hver deres undervogn. Nu er der travlt. For leverandøren skal sørge for at nummerere tre forskellige typer moduler og holde trit med efterspørgslen fra fabrikken, som kan fordoble deres indtjening ved at sælge bilerne i sæt af tre, en af hver slags. Derfor løber fabrikkens runner – som er i kontakt med både leverandør og kunde – som pisket frem og tilbage for at få enderne til at mødes. På bagerste række sidder Andreas Rafn som hold 1’s leverandør.

"Det gik godt med overblikket i første runde, da der kun var én undervogn at holde styr på. Men nu bliver det sværere. Det er meget stressende nu, og det er blevet komplekst at følge med. Især med hensyn til serienumrene, da det kræver et system at bevare overblikket. Det havde jeg ikke troet," fortæller han.

Til gengæld oplever han, at samarbejdet med fabriksteamet er rigtig godt – og at de allerede er klar til at udvide foretagendet.

"Næste skridt må være at ansætte endnu en mand til leverandørteamet," lyder det kækt.

Forrest i auditorium 72 sidder resten af hold 1. Både de og leverandør Andreas Rafn er enige om, at en formiddag med legoklodser har givet dem en bedre forståelse af de udfordringer, der er forbundet med at introducere varians i produktionen.

Photo: Mikal Schlosser

Det gik som forventet

I tredje og sidste runde skal der stadig produceres tre forskellige typer biler, men nu med ens chassiser og flere fællestræk i de tre modeller – det, som de på kurset kalder ’design baseret på en fælles platform’.

"Det blev meget lettere at producere her i sidste runde, blandt andet fordi vi nu kender vores plads i teamet," fortæller hold 1’s fabriksleder, Peter Bjerrum.

"Vi fik produceret en masse biler i første runde, men opdagede, at vi havde vendt modulet forkert, og endte med at miste en masse tid og penge. Der fandt vi ud af, hvor vigtig kvalitetssikring er. I anden runde gik det langsomt på grund af de forskellige modeller, og vi havde rigtig mange fejl, der trak os ned. Der lærte vi virkelig, hvor vigtigt det er at have en måde at navngive og tildele serienumre på," uddyber han.

Den erfaring, hold 1 gjorde sig, stemmer fuldstændig overens med den læring, Martin Løkkegaard og Niels Henrik Mortensen havde håbet, de studerende ville få ud af øvelsen.

"Det var, hvad vi forventede; at produktiviteten falder med en kompleks produktion," siger Niels Henrik Mortensen.

De indsamlede data fra holdenes produktioner viser også, at fejlraten i første runde var på 1,7 procent, hvor den i runde to steg til 2,7 procent. Den faldt dog til 1,7 procent igen i tredje og sidste runde, og det indikerer, at deres teori om modulær opbygning også giver mening i praksis, fortæller Martin Løkkegaard:

"Den overordnede konklusion er, når man kigger på antal biler bygget og antal fejl per runde, at et modulært design af bilerne – hvor de har langt flere fællestræk, men dog stadig har forskellige egenskaber – giver rigtig meget mening."

I løbet af de tre runder blev der i alt bygget 1.442 biler – og alle klodserne skulle til sidst skilles ad, sorteres og opdeles i former, farver og formål, så spillet kan tages i brug igen.

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.
http://www.mek.dtu.dk/nyheder/nyhed?id=B48A3535-54AB-4EE1-9AC5-9D5BF6976970&utm_device=web&utm_source=RelatedNews&utm_campaign=Cirkulaer-oekonomi
22 NOVEMBER 2017