Foto: Ditte Valente

Innovation og studieliv på Roskilde

torsdag 30 jun 16

Roskilde er ikke bare musik, øl og fest, det er også en pænt stor by med omkring 100.000 indbyggere og alle de udfordringer som følger med en midlertidig teltby på størrelse med en af Danmarks større provinsbyer. Det tager flere studerende fra DTU Mekanik fat på at løse på festivallen med deres vidt forskellige projekter, der samtidig er en del af et kursusforløb på DTU.

ChillCan: En selvbygger køleboks, der ikke bruger strøm

En gruppe studerende fra studieretningen Design & Innovation viser hvordan man kan bygge sin egen køleboks som fungerer udelukkende på grund af køling fra fordampning, og helt uden strøm. Designet er meget enkelt, det består bare af en metalbeholder med et skummateriale udenom. Skummaterialet gøres fugtigt, og så køler det beholderen efterhånden som vandet fordamper. Gruppen har arbejdet videre med det design, de lavede til sidste års festival, så det er mere holdbart.
Kontakt Magnus Held
s133656@student.dtu.dk

 Foto: Ditte Valente Foto: Ditte Valente 
 ChillCan - workshoppen. Foto: Ditte Valente


Støvmåling, en særlig slags vejrudsigt for festivaller

De fleste festivaldeltagere på Roskilde har lært smatten at kende, men støv er lige så generende i de meget tørre perioder, og heller ikke helt rent. Nu er et par studerende fra Design & Innovation ved at udvikle en metode som gør det muligt at bekæmpe det såkaldte urinstøv på festivallen. Ideen består af tre dele: en prognose, et snapshot og et vandingsestimat. Holdet vil placere otte små sensorbokse rundt om på festivalpladsen, som så skal sende data der kan bruges til at vurdere situationen og hvor man skal sætte ind med forebyggende vanding.

Kontakt Charlotte Pedersen s123051@student.dtu.dk

 

Catch The Gel: Rene hænder med nyt spil

God håndhygiejne er sjældent det, der plager en festival. I projektet Catch the Gel fra Design & Innovation har de studerende lavet et spil som skal være med til at løse problemet med at festivaldeltagerne ikke bruger så forfærdelig meget tid på at vaske deres hænder inden de giver sig til at spise. Det nye spil er placeret ved madboderne, og det er et reaktionsbaseret spil hvor spillerne kan konkurrere mod hinanden når de alligevel står og venter i køren.

Kontakt Kristian Hentze s123565@student.dtu.dk


Minihøjtalere kan bygges af affald
Affald er der nok af, men det kan også genbruges kreativt. I projektet Speakers bygger en gruppe studerende fra studieretningen Produktion og Konstruktion små højtalere til mobiltelefoner ud af forskellige former for affald. Hvilke materialer og hvilke former giver den bedste og højeste lyd?
Kontakt: Áróra Björk Pétursdóttir, arorabjork@gmail.com

 

Foto: Ditte Valente  Foto: Ditte Valente
 Minihøjtalere til mobiler, konstrueret af affald. Foto: Ditte Valente
           

 

TrackSafe: Hvornår er der kø ved madboderen?

Projektet TrackSafe bruger Wi-Fi signaler til at kortlægge menneskemængdernes opførsel. Det sker i samarbejde med Food Court for at hjælpe madboderne med at vurdere hvornår der kommer mange gæster og hvornår der kun kommer få. Matilde Nygaard fra Design & Innovation er med i gruppen. Kontakt matildenygaard@hotmail.com

 

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.