Foto: Mikael Hjuler

Sølvmedalje til finmekaniker fra DTU Mekanik

torsdag 24 maj 18

Kontakt

Magnus Bech Schouw
Finmekaniker
DTU Mekanik

Kontakt

Torben Bender Christensen
Værkfører, Finmekaniker
DTU Mekanik
45 25 62 18
Finmekaniker Magnus Bech Schouw fra DTU Mekanik har netop modtaget den prestigefyldte udmærkelse af Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn ved den årlige medaljefest på Københavns Rådhus. Ud over sølvmedaljen modtog Magnus også et legat på 12.000 kr. fra Kjøbenhavns Smedelaug.

Ved festen tirsdag d. 15. maj blev hovedstadens dygtigste nyuddannede håndværkere hyldet på rådhuset med medaljer, og H.M. Dronningen var til stede for at hilse på dem.  I alt var 73 unge nyuddannede håndværkere fra 19 forskellige fag inviteret til den store ceremoni, hvor de fik overrakt Haandværkerforeningens sølv- eller bronzemedalje, og samtidig blev de ønsket tillykke af H.M. Dronningen. Overborgmester Frank Jensen samt børne- og ungeborgmester Jesper Christensen deltog også i festlighederne.

Et værksted, der kan noget
Magnus Bech Schouw har stået i lære som finmekaniker på prototypeværkstedet på DTU Mekanik, hvor han for nylig er blevet fastansat. Værkstedet er ledet af Torben Bender Christensen, som indstillede svendeprøven til bedømmelse hos Kjøbenhavns Smedelaug. Det er tiende gang, at en lærling fra prototypeværkstedet har modtaget en medalje for sin svendeprøve, og altså også tiende gang, Torben Bender Christensen har indstillet en lærlings svendeprøve til medaljebedømmelse.

Medaljefesten, der finder sted hvert år, er en tradition der går helt tilbage til 1867. Den bliver arrangeret i samarbejde med NEXT Uddannelse København og TEC.

 

Foto: Mikael Hjuler
Finmekaniker Magnus Bech Schouw ønskes tillykke af H.M. Dronningen. Fotograf: Mikael Hjuler

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.