Industriteknikerlærling

DTU Mekanik
onsdag 17 maj 17

Send ansøgning

Frist 5. juni 2017
Du kan søge om jobbet ved DTU Mekanik ved at udfylde den efterfølgende ansøgningsformular.

Ansøg online

DTU Mekanik søger en industriteknikerlærling til DTU’s største værksted.

Værkstedet har de nyeste CNC styrede maskiner og et bredt udvalg af manuelle maskiner. Vi har et stærkt fagligt team på 16 medarbejdere, der kan bakke op om din uddannelse. Vi har derfor de bedste muligheder for at give dig en god læreplads.

Vores forventninger til dig 

  • Gennemgået Teknisk Skoles grundforløb
  • Mødestabil og ansvarsbevidst
  • Kan arbejde i store grupper såvel som selvstændigt
  • Engageret og udadvendt med godt humør
  • Fleksibel og i stand til at arbejde struktureret

Hvad tilbyder vi dig 

  • En god og alsidig uddannelse
  • Mulighed for at tilpasse sig specialretning
  • Varierende opgaver inden for maskinarbejde
  • Et godt arbejdsmiljø og gode kolleger
  • Mulighed for skoleophold i Jylland

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for Håndværkere i staten. Arbejdstiden er 37 timer per uge (inkl. frokostpause). De første tre måneder af ansættelsesforholdet er prøvetid. Tiltrædelse: 1. august 2017.

Arbejdsstedet er DTU Lyngby Campus.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din ansøgning senest mandag den 5. juni 2017. Åben linket ”Ansøg online”, hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning og eksamensbeviser.

Ansøgninger som voksenlærling er også velkomne.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til værkstedsleder Jan Frank Pedersen på 4525 4863, e-mail: jfpe@mek.dtu.dk.  

Alle interesserede uanset alder, køn, race, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

DTU Mekanik bidrager til såvel den grundlæggende som den videregående undervisning inden for mekanik. Vi dækker områderne under faststofmekanik, fluid mekanik, vandbygning og maritim teknik, energisystemer og –omsætning, materiale og overfladeteknologi, proces- og produktionsteknologi samt konstruktion og produktudvikling. DTU Mekanik har omkring 135 videnskabelige medarbejdere, 100 ph.d.-studerende og ca. 85 teknisk/administrative medarbejdere. På det aktuelle værksted et der pt. 20 medarbejdere.

DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard. Vores mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. 10.600 studerende uddanner sig her til fremtiden, og 5.800 medarbejdere har hver dag fokus på uddannelse, forskning, innovation og forskningsbaseret rådgivning, som bidrager til øget vækst og velfærd. DTU stiller krav og giver muligheder uanset hvor i organisationen, man arbejder. Vi står for høj faglighed, kollegial respekt og ansvarlig handlefrihed.