Meget små plastemner fremstilles ved hjælp af sprøjtestøbning i metalforme. Under støbeprocessen åbnes og lukkes metalformen, og udsættes for tryk mange gange i løbet at dens levetid. Det betyder, at formen på et tidspunkt deformerer, eller slår sig. Det betyder så igen at de producerede emner på et tidspunkt ikke længere har den rigtige form. I dag opdager man først fejlproducerede emner i den kvalitetskontrol, som sker når plastemnerne er støbt. Derfor bliver hele serier af færdige produkter kasseret.
Projektet HASIM vil nu udvikle sensorer, som skal gøre det muligt at lave en overvågning af præcis hvornår støbeformene begynder at miste deres form:
”Idéen med projektet er først at udvikle og derefter indbygge sensorer i støbeformene, så man kontinuerligt kan overvåge, om formen skulle flytte sig, så man bliver nødt til at reparere den.” Det fortæller professor og projektleder fra DTU Mekanik Hans Nørgaard Hansen i pressemeddelelsen fra Innovationsfonden. ”Det nye er, at du hele tiden kan tage data ud af sensorerne og kontinuerligt overvåge produktionen.”
På den måde kan plastproducenterne i fremtiden undgå de dyre fejlproduktioner.
|
 |
I dag opdager producenterne først fejlstøbte emner på et tidspunkt hvor støbeformen allerede har nået at producere en mængde emner. Billede: LEGO. |
Mouldflo er partner i projektet og udvikler og sælger udstyr til procesmonitorering ved sprøjtestøbning. Billede: Mouldflo. |