Foto: Mikal Schlosser

Brændstof på 110 oktan fra vind og gylle

fredag 04 dec 15

Læs også

  • Fra vind til gas
    Om samarbejdet imellem DTU og Lemvig Biogasanlæg, hvor man arbejder med at omdanne vindenergi til metangas.
I en kælder i Espergærde står en lille forsøgsopstilling, der laver det CO2-neutrale brændstof metanol. Det er kemisk rent, lugtfrit og brænder med en klar, blå flamme, der er næsten usynlig i dagslys. Oktantallet er 110. Hovedingredienserne er gylle fra Lemvig og vestenvind.

Når man har landbrugets gylle – som er forvandlet til biogas – og vindmøllernes overskudsstrøm – som er lagret som brint – er det muligt at producere det syntetiske brændstof metanol. Det eksperimenterer professor Per Møller fra DTU Mekanik med i sin forsøgsopstilling hos virksomheden Elplatek A/S i Espergærde. Metanol kan hældes i tanken og dermed hjælpe transportsektoren i den grønne omstilling, hvor samfundet skal blive uafhængigt af fossile brændstoffer.

”Den dag, oliekilderne lukker, må vi fremstille vores brændstof syntetisk. Og vi må se i øjnene, at vi ikke får alle til at købe brint- og elbiler, selvom de er en del af løsningen. For skal man flyve eller transportere tunge ting, kan brint eller batterier simpelthen ikke gøre det,” siger Per Møller. Han forklarer, at netop metanol, som kan fremstilles af metan og CO₂ (fra biogasproduktion) og brint (fra vindenergi) er en oplagt kandidat til den private transportsektor:

”Metanol er et fantastisk brændstof til en bil. Det har et oktantal på 110, og man har brugt det længe i USA. Men det er ikke helt ukompliceret at fremstille metanol ud fra CO2, som vi har gjort. Ikke desto mindre er det lykkedes os,” siger Per Møller.

Metanol kan forholdsvis enkelt videreforarbejdes til såkaldt DME (dimethylether) som kan erstatte dieselolie eller til flydende brændstof som eksempelvis benzin.

Kemisk ren metanol fremstillet på 100 procent bæredygtig vis vha. overskudsstrøm fra vindmøller og gylle fra markerne.
 
Foto Mikal Schlosser

Per Møller forudser, at biogasanlæg kan udvikle sig til deciderede brændstoffabrikker, hvor leverandørerne af gyllen – landmændene – ikke blot får gødning ud af det, som det er tilfældet i dag, men også kan blive selvforsynende med et CO2-neutralt brændstof. Hertil kommer at halm fra markerne også kan omdannes effektivt til biogas. Professoren samarbejder med Lemvig Biogasanlæg i projektet Megastore, hvor man eksperimenterer med at omdanne vindenergi til metan, som kan lagres i naturgasnettet.

Per Møller vurderer, at denne lagring af vindenergi i kombination med metanolfremstillingen vil gøre de landmænd, der leverer gylle til biogasanlæggene, uafhængige af fossil energi.

”Hvert eneste landbrug tilknyttet Lemvig Biogasanlæg kan levere 100.000 liter brændstof til samfundet. Og så har de ovenikøbet hver især fået 30.000 liter til eget forbrug. Så på sigt kan dansk landbrug lukke energikredsløbet om sig selv. Man kan altså drive et landbrug fuldstændig energineutralt ved at levere sin gylle eller halm til et biogasanlæg og få gødning og brændstof ud af det.”

Ved fuld udbygning af biogasanlæggene i Danmark vil man ved opgradering af gassen via brint fra vindenergi alene kunne holde cirka 1,5 mio. biler kørende på vedvarende energi, vurderer Per Møller.

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.