Fotograf: Mikal Schlosser

Billigere og bedre løsning til bolte i vindmøller

tirsdag 27 apr 21
|

Kontakt

Marie Brøns
Postdoc
DTU Mekanik
45 25 42 55

Ph.d.Cup

Læs mere om Ph.d. Cup

Maries forskning

Læs mere om Maries forskning på DRs hjemmeside.

En af finalisterne i Ph.d. Cup 2021 er Marie Brøns fra DTU Mekanik, der arbejder med en ny løsning til at sikre bolte i vindmøller den rette stramning.

En gang imellem sker det usædvanlige, at en vindmølle kollapser.

For at en vindmølle ikke kollapser, skal man blandt andet sikre, at de tusindvis af bolte, der holder vindmøllen sammen, hverken sidder for stramt eller for løst. Det kræver, at man efterspænder boltene, og det bruger vindmølleindustrien mange penge og ressourcer på. Men hvad nu hvis vi i stedet kunne lytte os frem til, om vindmøllens bolte er stramme nok? Så behøver man kun at efterspænde de bolte, hvor det er nødvendigt.

Det er tanken bag 30-årige Marie Brøns idé. Hun er Ph.d. ved DTU Mekanik.

"En løs bolt og en stram bolt lyder forskelligt, når man slår direkte på dem med for eksempel en hammer," siger Marie Brøns. "Det har jeg undersøgt, og herefter har jeg fundet en metode til at måle forskellen i boltenes toner".

Hendes idé er lige nu på testniveau i laboratoriet, og der er stadig et stykke vej til at føre den ud i virkeligheden. Men med den rette teknologiudvikling kan det, ifølge Marie Brøns, måske blive en billigere og bedre løsning til at finde ud af, om bolte i vindmøller er for stramme eller løse.

Læs mere om Maries forskning på DR's hjemmeside.

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.