Mindeord for Maria Engracia Mondejar Montagud

fredag 19 feb 21
|

Maria E. Mondejar Montagud

Instituttet har modtaget den beklagelige meddelelse at seniorforsker Maria Engracia Mondejar Montagud er afgået ved døden i en alt for tidlig alder.  

Instituttet har modtaget den beklagelige meddelelse at seniorforsker Maria Engracia Mondejar Montagud er afgået ved døden i en alt for tidlig alder. Vi har haft den store glæde at arbejde sammen med Maria siden 2015 hvor hun begyndte sin forskning ved instituttet som postdoc.

Maria indgik siden da i et antal vigtige forskningsprojekter med fokus på alternative energiløsninger, og hun bidrog væsentligt til instituttets udvikling på dette område. Maria medvirkede blandt andet til projekter inden for udnyttelse af overskudsvarme i organic Rankine cycle-anlæg, analyser af avancerede arbejdsmedier og senest elektrificering af industriens energiforsyning. Foruden forskningen var Maria aktiv i undervisningen af studerende på alle niveauer og med vejledning flere ph.d.-studerende.

Maria vil blive savnet – hun var kun lige påbegyndt en lovende akademisk karriere med store muligheder for at bidrage både til DTU’s udvikling og den grønne omstilling af samfundet.

Vi føler med Marias pårørende.

Æret være hendes minde.

 


Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.