Maskinarbejder eller lignende

torsdag 21 apr 22

Send ansøgning

Frist 20. maj 2022
Du kan søge om jobbet ved DTU Mekanik ved at udfylde den efterfølgende ansøgningsformular.

Ansøg online

Til en af de mest spændende testfaciliteter inden for materialer og konstruktioner der kan opdrives, søger DTU Construct en alsidig medarbejder med kompetencer primært rettet mod teknik og mekanik – eksempelvis CNC eller hydraulik, men hvor flere andre discipliner også vil kunne komme i spil.

Vi forestiller os at du har en uddannelse som for eksempel Maskinarbejder, Hydrauliktekniker, Værktøjsmager eller lignende.

Jobbet

  • Nye områder og problemstillinger motiverer dig, du sætter dig hurtigt ind i dem og følger dine opgaver til dørs
  • Vant til at have et stort overblik med afsæt i din strukturerede arbejdsstil
  • Finder det interessant at arbejde med avanceret udstyr og få lov til at udfordre dine kompetencer.
  • Du afventer ikke at blive sat i gang, men forstår at være proaktiv og selv se opgaver, tage dem og udføre dem. Altså en stor grad af selvledelse.
  • Frisk på at tage arbejdsopgaver der ikke lige ligger inden for dit fokusområde
  • Kendskab til - eller erfaring med - CNC-programmering er en fordel, men ikke et krav.
  • Erfaring med hydraulik eller styringsteknik er ligeledes en fordel, men ikke et krav.

Du får en bred kontakt, da du dagligt samarbejder med både studerende, forskere og dine værkstedskolleger. Du kan forvente en dagligdag med en god portion humor, en ledelse der bakker dig op og kolleger, der brænder for det samme som dig. Fleksibilitet både i forhold til tid og planlægning af opgaver vægtes højt.

Interesse for og viden om teknik
Vi forventer at du har en stor indsigt i teknik generelt, men lige så meget at du har interesse og flair for dette.

Din uddannelse kunne være som maskinarbejder eller lignende, og meget gerne erfaring med CNC-programmering, eller interesse for at lære det.

Du kan sagtens have en anden uddannelse, men interessen og forståelsen for teknik generelt er essentiel.

Ud over din store tekniske interesse er det desuden en fordel, at du har viden og erfaring inden for fejlfinding på hydrauliske og elektriske anlæg.

Hvad tilbyder vi dig
Du vil have stor indflydelse på planlægningen og løsningen af egne opgaver. Vi har flekstid og lægger vægt på gensidig fleksibilitet. Der er gode muligheder for faglig og personlig kompetenceudvikling, og vi vægter videndeling.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for Håndværkere og teknikere, eller for Ingeniørassistenter og forskningsteknikere ved forskningsinstitutioner mv.

Arbejdssted er DTU Lyngby Campus.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 20. maj 2022. Åbn linket "Ansøg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser. 

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Kristian Riskær Povlsen krisp@dtu.dk, Tel.: 4525 1920.

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

DTU, Institut for Byggeri og Mekanisk Teknologi forsker i og udvikler teknisk videnskab til gavn for samfundet og den bæredygtige udvikling. Vi praktiserer forskning, undervisning, innovation og videnskabelig rådgivning af højeste kvalitet inden for bygnings design og processer, bygningskonstruktion og sikkerhed, bygnings energi og installationer, faststofmekanik, fluid mekanik, materiale- og overfladeteknologi, proces- og produktionsteknologi, konstruktion og produktudvikling og termiske energi systemer.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar vision om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den vision lever den dag i dag. DTU har 13.400 studerende og 5.800 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.